Spring over
Danmarks hyggeligste outdoor-shop
Danmarks hyggeligste outdoor-shop
5 forslag til hvad du skal lave udenfor i gråvejr

5 forslag til hvad du skal lave udenfor i gråvejr

Det er SÅ tiltalende at skrue sig ned i sofaen, og tænde for serierne, men er det godt for dig? Svaret er nok: I moderate mængder;) 

Men du skal ud - du skal ud og bevæge dig, og trække vejret dybt imens du iagttager årstiderne. Selvom det er gråvejr, og selvom du synes det er koldt - så afsted med dig. Her får du 5 idéer til hvad du skal lave:

1) Samle blade og ta' dem med hjem og bestem dem. Lige nu er nemlig en super årstid til at lære de forskellige træer i Danmark at kende. 

2) Tænd et bål - og kig ind i flammerne. Det er bevist ved flere lejligheder, at det er sundt for at sidde ved bålet og glo. Det har vi gjort i tusinder af år, og bålet har altid givet os tryghed, varme og mad. Derfor finder mange af os stadig en stor ro, når vi får lov til at sidde og glo ind i ilden. 

3) Se efter spor - du kan både lede efter dyrespor når det er mudret, men især når det er frostvejr eller snevejr, er der jo gode vilkår for at kolde øje med dyrenes veje. Men dy dig for at følge efter - husk at give vores skønne dyr fred i deres hjem (skoven). 

4) Spis frokost i det grå - Det er altid lækkert at nyde et måltid i det fri. Lav en lille madpakke, find et sted med læ og nyd maden, imens du nyder en udsigt, en solstråle eller lign. Maden smager bedre, når vores sanser stimuleres af f.eks. dufte i naturen. 

5) Øv dig i at gå langsomt - Prøv at sænke dit tempo med 50%. Gå langsomt, og giv dig selv lov til at se detaljer, som mosset på træerne eller stop op og lyt efter spætten der hakker løs. Du vil opleve at du får rigtig mange oplevelser, når tempoet sættes ned og du ser mere op. 

 

 

 

Tidligere artikel Tufte Wear bukse-guide
Næste artikel Opskrift: Stegte æbler

Tilføj en kommentar

Comments must be approved before appearing

* Krævet felt